Nu sker det: Sådan tjekker du, hvornår du får din fødevarecheck

Den omstridte tjek blev stemt igennem på møde i Folketingssalen den 26. februar, hvor Mette Frederiksen (S) i samme ombæring udskrev valg.

Den har været kritiseret for at være smurt for bredt ud til befolkningen, ligesom opponenter har kaldt det for vælgerbestikkelse.

Den omstridte fødevarecheck er lige på trapperne, og omkring 2,2 millioner danskere kan se frem til at få et ekstra skattefrit beløb ind på kontoen lige før sommerferien.

Modtagerne har fødevarechecken har dog ændret sig gennem processen, og derfor medført forvirring for flere om, hvorvidt de modtager den eller ej – og herunder hvornår man modtager den. Men nu er der opklaring at finde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mange står til at få de skattefrie beløb. (Arkivfoto)

Da den tidligere – og nu fungerende – finansminister Nicolaj Wammen (S) præsenterede fødevarechecken foran Finansministeriet lød det nemlig, at checken ville blive udbetalt i maj og juni.

Det er dog langt de fleste danskere, der kan forvente, at pengene tikker ind allerede i maj.

Det fremgår af borger.dk.

Her står det, at pengene vil blive udbetalt den 4., 5. eller 6. i år. Pengene vil som udgangspunkt blive udbetalt til din NemKonto, lyder det.

Der er dog undtagelser for nogle modtagere.

Hvis man modtager børne- og ungeydelse lyder det, at man først forventer penge fuldt udbetalt i juni. Der kan dog være forskel på udbetalingen alt efter, hvordan du er berettiget til at få fødevarechecken.

Den kritiserede fødevarecheck har desuden få nogle til at sige, at de ikke ønsker få pengene.

Forleden kom det således frem, at 11 personer indtil videre havde frasagt sig at få udbetalt de skattefrie kroner.

Fristen for at frasige sig fødevarechecken er overgået, men skulle du være en af dem, der ikke ønsker at få lidt ekstra på kontoen, så er det stadig muligt at betale pengene tilbage. Blanketten kan findes på borger.dk.

Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til checken. Den er målrettet børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse, lærlinge og udeboende SU-modtagere.

Men den er blevet kritiseret heftigt af andre partier og diverse organisationer. Blandt andet for at ramme for bredt og for at give penge til de “forkerte” personer.

Checken tilgår for eksempel mennesker, som har meget stående på bankkontoen i forvejen, lyder det blandt andet fra de kritiske røster.

Du kan læse meget mere om modtagere, udbetalingsdatoer og andet her.

Se også
SAS bekræfter: Nu stiger priserne for danskerne