Ville man gerne have nydt en øl der for sidste gang, så er det allerede for sent. Stedet er nemlig permanent lukket.
Den velbesøgte bodega må nu tage konsekvensen.
De har efter eget udsagn gjort alt, hvad de kunne, men nu har de valgt at dreje nøglen om.
Det sker efter flere voldelige episoder på bodegaen. Det melder de selv ud på Facebook.
‘Beslutningen er truffet som følge af en øget forekomst af trælse episoder, som har ramt både hotellets gæster og lokale besøgende. Det er oplevelser vi har haft gennem de sidste måneder, selv om vi har haft fast dørmand på,’ står der i opslaget.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Bodegaen understreger, at den prioriterer sikkerhed for gæster og personale højest, og at ændringen er nødvendig af den grund. Derfor er det med beklagelse, at de lukker Dillen Bodega på Hotel Pejsegården. Forrige weekend var sidste gang, man kunne besøge stedet.
Der arbejdes på en løsning, skrives der afslutningsvis, ligesom der takkes til alle, der har været en del af bodegaen.
Kommentarsporet til opslaget er fyldt med folk, som er ærgerlige over at deres elskede bodega lukker.