Politisk kovending: Nu trækker hun sig

Den nyvalgte politiker har været under pres efter flere uheldige sager. Nu har hun gang i en decideret kovending.

Den skandaleramte politiker Cecilie Liv Hansen har været hele mediemøllen rundt.

Efter flere skandalesager blev hun smidt ud af sit parti Liberal Alliance. Nu har det fået endnu en konsekvens, da hun har valgt at trække sig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Liberal Alliance – Cecilie Liv Hansen vælger alligevel at trække sig fra en udvalgspost i regionsrådet

Det nyvalgte folketingsmedlem og skandaleramte politiker, Cecilie Liv Hansen, har nemlig besluttet at trække sig fra en udvalgspost i regionsrådet.

Det fremgår af en tillægsdagsorden forud for regionsrådsmødet mandag, skriver TV SYD.

Cecilie Liv Hansen blev valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance, men blev kort efter ekskluderet fra partiet på baggrund af omstændigheder i hendes privatliv.

Samtidig sidder hun både i byråd og regionsråd, og det har udløst kritik, at hun dermed har haft tre politiske mandater på én gang.

Kritikken fik blandt andet hendes tidligere partifælle Bettina Eriksen til at foreslå, at hun skulle fratages posten som næstformand for Forretningsudvalget i Region Syddanmark.

Nu ser det dog ud til, at hun selv har valgt at trække sig, inden sagen når så langt.

I tillægsdagsordenen fremgår det, at hun ønsker at blive fritaget fra hvervet med henvisning til politiske forhold.

Skandalerne væltede frem

Presse-fotos.dk har tidligere afdækket nogle af de skandaler, som politikeren har været involveret i.

Cecilie Liv Hansen blev gravid som 14-årig og mor som 15-årig, men det har ikke stoppet hende i at nyde sin ungdom.

Tværtimod har alkohol og stoffer ifølge kilderne, som talte med Presse-fotos.dk fyldt meget i hendes liv.

“Jeg har set hende indtage stoffer mange gange, når hun har været i byen. Men stoffer er også noget, som har ligget i skuffer i hendes og kærestens hjem. Her har det ligget i børnehøjde,” fortæller personen.

Cecilie Liv Hansen blev ifølge personen også sur, hvis man ikke kunne passe hendes børn for hende, når hun skulle i byen eller på ferie.

Du kan læse meget mere om de skandalerne her:

Se også
Cecilie Liv Hansen: Jeg fortryder intet
Se også
Alex Vanopslagh med ny melding om Cecilie Liv Hansen: ‘Det her er ikke småting’