Lars Løkke reagerer på valgbombe

Lars Løkke Rasmussen er tirsdag blevet centrum i en yderst potent sag. Nu tager den fungerende udenrigsminister selv bladet fra munden.

Tirsdag eftermiddag ved 15-tiden går Venstre formand, Troels Lund Poulsen, sammen med De Konservatives formand, Mona Juul, meget hårdt til angreb på Socialdemokratiet.

Det sker over en måned efter Folketingsvalget og midt under meget anspændte regeringsforhandlinger.

Efterfølgende er Moderaterne nu blevet omdrejningspunktet i den chokerende udvikling om det danske valg. Nu reagerer Lars Løkke på Socialdemokratiets udmelding.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivbillede
Se også
Kæmpe bombe: Kolossal melding fra Venstre og Konservative

Moderaternes Lars Løkke Rasmussen mener, at partiet er en del af det centrale velfærdsforlig og betragter dermed forliget som intakt, selvom Socialdemokratiet mener noget andet.

Det siger partiformanden til DR og TV 2, efter at der tirsdag er blevet sået tvivl om, hvorvidt partiet er en del af aftalen.

“Vi tiltrådte forliget, da vi trådte ind i regeringen. Vi har været i Folketingssalen og stemme for en forhøjelse af pensionsalderen. Jeg har i offentligheden udtalt mig, som om jeg var med i forliget,” siger han ifølge TV 2.

Tirsdag har Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative ytret uenighed om, hvorvidt velfærdsforliget skal genbekræftes før eller efter en regeringsdannelse.

Lars Løkke Rasmussen er ikke umiddelbart tilhænger af at vente til, efter at en ny regering er dannet, lyder det.

“Hvis man først genbekræfter forliget, når en ny regering er etableret, er der ikke noget forlig i mellemtiden,” siger han ifølge medierne og tilføjer:

“Det vil sige, at så er der en eller anden risiko for, at hvis man gik ind i drøftelser med SF og Enhedslisten, at det så pludselig kommer med nogle betingelser. Det er en af grundende til, at jeg selv har været lidt tøvende på at gå ind i det rum.”