Dansk komiker skal opereres i hjertet: Udsætter turné

En dansk komiker har en fejl på en af sine hjerteklapper og skal derfor under kniven. Indgrebet går desværre ud over hans igangværende turné.

“Nu kommer der lige en dårlig nyhed – ærligt talt.”

Sådan starter en dansk komiker en videomeddelelse til sine fans.

Og det er da også lidt af en mavepuster til dem, der havde set frem til at få trænet lattermusklerne i den kommende tid.

Komikeren står nemlig midt i en landsdækkende turné, som han nu må udsætte grundet et vigtigt kirurgisk indgreb.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto:

‘Vi ses på den anden side’

Meddelelsen kommer på Instagram, hvor Jakob Svendsen fortæller, at han efter en periode med uregelmæssig hjerterytme har fundet ud af, at han har en fejl på en af hjerteklapperne.

“Det skal ordnes og repares nu – ikke når det er mest belejligt,” slår komikeren fast og fortsætter:

“Og der må man sige, at hvis man skal vælge et tidspunkt, der er allermest perfekt til at være ubelejligt, så er det lige nu, hvor jeg er på tour med mit comedyshow ‘Tror jeg nok’.”

Jakob Svendsen har allerede udført seks shows på turnéen, men hjerteoperationen betyder altså, at de resterende datoer nu bliver flyttet.

Se også
De nye ‘Nak og æd’-værter har vilde oplevelser i bagagen: Her har du set dem før

På komikerens hjemmeside er turnéplanen blevet opdateret. Det fremgår således nu, at det næste show først løber af stablen den 26. august på Hotel Cecil, hvorefter september byder på syv shows.

Turnéen afsluttes i Randers den 2. oktober.

Jakob Svendsen lader dog til at være ved nogenlunde godt mod, da han efterlader hans Instagram-følgere med beroligende ord.

“Jeg er okay. Der er kompetente mennesker, der tager sig af det – og det er ikke mig. Så jeg skal lige igennem det her. Og så ses vi på den anden side – repareret og frisk og uden advarselslamper, der blinker. Tak fordi at I følger med,” siger han afsluttende.