Skrækmeldinger: Advarer mod tsunami inden for få timer

Et voldsomt jordskælv har rystet et land mandag formiddag, hvor der efterfølgende er kommet advarsler om, at en tsunami kan være på vej.

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,5 har mandag ramt et land.

Jordskælvet har fået myndigheder til at udstede et varsel om, at der er risiko for en tsunami med bølger på op mod tre meter på dele af kysten i landet

Det betyder, at folk opfordres til at evakuere fra kystnære områder så hurtigt som muligt.

Også det danske udenrigsministerium kommer mandag med en advarsel.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

‘Følg myndighedernes anvisninger, herunder i nogle områder at søge væk fra kysten mod højere beliggende områder,’ skriver Udenrigsministeriets Borgerservice i et opslag på de sociale medier.

Det fremgår af Japans meteorologiske instituts (JMA) hjemmeside, at jordskælvet har ramt ude for Japans kyst.

På det japanske medie NHK’s hjemmeside lyder det, at folk, der befinder sig i de berørte områder, bør flygte til højereliggende områder med det samme.

Bølger kan ramme gentagne gange, lyder det.

Det er på Japans største ø, Honshu, og næststørste ø, Hokkaido, at advarslen mod tsunami er kommet.

Jordskælvet ramte ifølge JMA klokken 16.53 lokal tid ud for præfekturet Iwate, som ligger på den nordlige del af Honshu. Det svarer til klokken 09.53 dansk tid.

Ifølge AFP var skælvet stærkt nok til at ryste store bygninger helt i Tokyo, som ligger flere hundrede kilometer væk.

Omkring klokken 17.30 lokal tid er de første tsunamibølger blevet registreret. Det fremgår af JMA’s hjemmeside.

Den højeste bølge, som er registreret, er indtil videre omkring 0,7 meter.

Operatøren af et højhastighedstog fra Tokyo til Shin-Aomori på den nordlige del af Honshu oplyser til NHK, at togdriften er blevet indstillet som følge af jordskælvet.

NHK skriver samtidig, at flere operatører af atomkraftværker undersøger, om der er sket skader på værkerne.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Ifølge AFP oplever landet omkring 1500 rystelser om året, hvilket udgør omkring 18 procent af verdens jordskælv.

Størstedelen af de jordskælv, som rammer Japan, er milde, men skaderne kan variere alt efter lokation og dybde.

I 2011 blev Japan ramt af et massivt undersøisk jordskælv med en styrke på 9,0. Det udløste en stor tsunami, og op mod 20.000 mennesker mistede livet.

/ritzau/

Se også
To par får hård straf: Dømt for coronasvindel