Flere Lotto-millionærer søges: Kuponerne er købt i disse butikker

29 danskere vandt en million kroner i Påske Lotto, men tre af vinderne har endnu ikke meldt sig. Nu opfordrer Danske Spil alle til at tjekke deres kuponer.

Påsken bød for mange danskere på traditioner som påskefrokoster og chokoladeæg. Men for 29 heldige spillere gemte højtiden også på en milliongevinst i forbindelse med 2. påskedags særlige Påske Lotto-trækning.

Alligevel mangler tre af vinderne stadig at blive fundet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De sidste påske-millionærer mangler stadig at blive fundet. Foto: Danske Spil

Ifølge Danske Spil er der tale om spillere, som endnu ikke har fået tjekket eller indløst deres kuponer. Har man spillet Lotto via app eller online, bliver gevinster automatisk udbetalt. Men har man købt sin kupon i en fysisk butik, kræver det, at man selv får den tjekket.

Derfor lyder opfordringen nu, at alle, der deltog i Det Store Påske Lotto, bør gennemgå deres kupon en ekstra gang.

De tre uafhentede milliongevinster stammer fra kuponer købt i Føtex Husum i Brønshøj, SuperBrugsen i Jægerspris og Kvickly i Middelfart.

Det er ifølge Danske Spil ikke usædvanligt, at der går noget tid, før alle vindere opdager deres gevinst, især når mange millionpræmier bliver uddelt på én gang.

Se også
Vejrchok: Intenst snevejr på vej mod Danmark

‘Når vi uddeler så mange milliongevinster på én gang, som vi gør i Det Store Påske Lotto, er det helt naturligt, at ikke alle opdager det med det samme. Det tager som regel lidt tid, før alle får undersøgt deres kupon og bliver opmærksomme på, at de har vundet. Men der sidder altså tre danskere derude med en milliongevinst, som stadig venter på at blive fundet, og dem glæder vi os meget til at snakke med’, siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

Alle vindere af 1 million kroner eller mere hos Danske Spil bliver tilbudt gratis millionærrådgivning.