Politiet efterlyser natten til tirsdag en 64-årig mand ved navn Danny.
En 64-årig mand ved navn Danny forlod mandag aften sin bopæl i den nordlige del af Salling. Det er sidste gang, han er blevet set. Nu udsender politiet en efterlysning.
Danny beskrives som 170 cm høj, buttet og med kort gråt hår. Politiet frygter, at han ikke kan tage vare på sig selv.
Han er meget mobil og forventes at kunne bevæge sig i det meste af Salling. Det er muligt, at han har søgt mod Skive.
Politiet beder alle, der har set Danny, om at kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på 114.

