Hvad sker der? Stormen “Dave” har ramt Danmark. Presse-fotos.dk har modtaget flere billeder fra forskellige steder i landet, hvor stormen allerede har forårsaget flere skader.
Blandt andet er en vindmølle væltet i Nordjylland, ligesom stormen også har betydning for trafikken og den kollektive transport.
Følg udviklingen i denne liveblog når billederne løbende tikker ind.
Vi lukker Livebloggen
Presse-fotos.dk lukker denne ligeblog om stormen Dave. Tak for at læse med!
Skulle stormen bruse frem igen, så åbner vi den selvfølgelig op igen. God aften!
Anmeldelser vælter ind
Forsikringsselskabet If Forsikring har indtil videre modtaget omkring 150 skadesanmeldelser fra danske kunder, oplyser selskabet mandag i en pressemeddelelse.
Imens har stormen hidtil resulteret i 120 anmeldelser hos GF Forsikring samt 140 hos Codan ifølge selskaberne.
Forventningen hos GF Forsikring er, at det samlede antal skader kommer til at svare til stormen Otto, der i 2023 førte til samlet 1111 skadesanmeldelser. Det er især skader på huse og tage, selskabet har fået anmeldelser om.
De typiske skader hos If Forsikring især træer, som er væltede - for eksempel ned over tage, haveskure og overdækninger på terrasser.
Derudover er der kommet anmeldelser om væltede drivhuse med knuste ruder, tagsten, der er fløjet af, og væltede flagstænger.
/ritzau/
Flagstang knækket af vinden
Dannebrog er faldet!
Presse-fotos.dk har været forbi Circle K i Ballerup, hvor stormen Dave simpelthen har knækket en flagstang, hvorfor Dannebrog nu roder rundt på jorden.

Fly-drama i Københavns lufthavn: Alle skreg og folk græd
Stormen Dave påvirker også flytrafikken, hvor flere har haft en særdeles uhyggelig oplevelse.
En kvinde beskriver, at "Alle skreg, og der var folk, som græd og kastede op, så det var ret kaotisk.”
Læs hele historien nedenfor.
Drama til søs: Oslobåden i store problemer
Det store blæsevejr skaber fortsat problemer, og det går nu ud over Oslobåden.
Det melder Presse-fotos.dks journalist om, der er til stede på færgen.
Færgen skulle have været i havn klokken 10, men er altså aktuelt over fire timer forsinket.
(Fortsætter under billedet)

'Oslobåden er fanget i Øresund, fordi det blæser for meget til at kunne lægge til i København,' lyder det fra Presse-fotos.dks journalist.
Han siger, at færgen var helt inde ved Nordhavn i København, hvor den lægger til, men vendte om kun få hundrede meter fra havnen.

Og det virker til, at han sammen med de andre passagerer må væbne sig med tålmodighed. På Go Nordic Cruiselines hjemmeside fremgår det nemlig, at man først forventer ankomst i havn klokken 16.00.
Det lyder på hjemmesiden, at man skal være opmærksom på, at der kan forekomme ændringer i færgens rutetid.
Det er voldsomt vejr, som Oslobåden har været ude i i nat.
Ifølge Presse-fotos.dks journalist har kaptajnen nemlig oplyst, at færgen i nat sejlede i fem meter høje bølger, efter at den rendte ind i vindstød med 22 meter i sekundet omkring Skagerrak.
Det er dog ikke helt dårligt for de ventende passagerer.
"De har givet gratis mad på alle skibets restauranter som kompensation, da der nu er udsigter til otte timers forsinkelse," fortæller Presse-fotos.dks journalist.
OPDATERING:
Presse-fotos.dks journalist beretter nu, at kaptajnen på skibet har meddelt passagererne, at det først blive klokken 18, at Oslobåden kommer i havn.


