Et voldsomt angreb mod en politistation midt om natten kan have rødder i en helt anden sag, der i månedsvis har skabt vrede mod politiet i et lokalt miljø.
Der var billig hash i byen og stor jubel i miljøet efter en politistation blev angrebet med krysantemumbomber klokken var 3.15 natten til mandag.
Sådan lyder det til Presse-fotos.dk fra kilder i miljøet.
En 29-årig kendt skikkelse i miljøet fik ødelagt sit øje under en anholdelse tilbage i december. En video, som Presse-fotos.dk har optaget, dokumenterer, at politiet tildeler ham adskillige knæ mod ansigtet, efter han er lagt ned på jorden. Det har vakt stor opstandelse i miljøet i byen.
Flere af hinanden uafhængige kilder med kendskab til eller direkte relation til miljøet fortæller til Presse-fotos.dk, at eksplosionerne ved politistationen natten til mandag kan være en direkte hævnaktion for det, der overgik den 29-årige.
Se video fra anholdensen af den 29-årige og læs hele sagen oprullet her
Ifølge oplysningerne skal en 25-årig mand, der nu er sigtet i sagen, være blevet sendt af sted af personer med relation til et lokalt miljø, hvor der er forbindelse til den tidligere sag, der altså har vakt stor opsigt.
Helt konkret, blev der klokken 03.15 natten til mandag den 16. marts kastet to krysantemumbomber mod Slagelse Politistation.
Eksplosionerne skabte skader på blandt andet en rude og en metalskraldespand, men ingen personer kom til skade.
Kort tid efter kunne politiet anholde en 25-årig mand fra lokalområdet, som nu er sigtet for trusler mod politiet og sprængning.
Overvågning viser ifølge politiet, at gerningsmanden ankom på knallert, kastede fyrværkeriet og hurtigt forlod stedet igen.
Kilder: Fejrede angrebet
Flere kilder i miljøet fortæller til Presse-fotos.dk, at personer med tilknytning til det, der omtales som ‘drengene fra Nordbyen’, efterfølgende fejrede eksplosionerne.
Ifølge kilderne blev der joket med, at der var ‘billig hash i byen’, hvilket ifølge dem var en reference til angrebet.
(Artiklen fortsætter efter videoen)
Presse-fotos.dk har taget kontakt til politikredsen, læs mere om det længere nede i artiklen.
Trækker tråde til voldsom anholdelse
Samtidig peger flere kilder på, at angrebet kan have forbindelse til en sag fra december, hvor en 29-årig mand blev alvorligt skadet under en anholdelse.
Ved du noget om sagen – eller er der en anden historie, vi bør se på? Skriv til os på mail tip@presse-fotos.dk. Alle tips behandles fortroligt.
Manden har selv forklaret, at han blev udsat for voldsom magtanvendelse.
‘Jeg fik knæ i hovedet og knytnæver,’ har han tidligere fortalt til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ifølge lægelige oplysninger, som Presse-fotos.dk er i besiddelse af, pådrog han sig blandt andet brud omkring øjet, blødninger og omfattende hævelser.
Sagen bliver i øjeblikket efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Læs hele historien og se billeder og video derfra her
29-årig: “Har ikke noget med angrebet at gøre”
Presse-fotos.dk har talt med den 29-årige, som klart afviser at have noget med eksplosionerne at gøre.
Han bekræfter dog, at episoden har skabt stor vrede i miljøet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ifølge ham er der mange, der fortsat er påvirkede af hændelsen.
Politiet afviser at kommentere
Presse-fotos.dk har stillet en række spørgsmål til politiet om en mulig forbindelse mellem de to sager, herunder om:
- den 25-årige kan forbindes til miljøet
- der er tale om en bestilt handling
- og om politiet er opmærksomme på den vrede, der beskrives
Politiet svarer:
‘Af hensyn til at der er tale om en verserende efterforskning og at sagen i øvrigt kører for lukkede døre, har vi ingen yderligere kommentar til sagen på nuværende tidspunkt’
Efterforskningen fortsætter
Dermed står det fortsat uklart fra politiets side, om de reelt anser det som værende en sammenhæng mellem den voldelige anholdelse i december og eksplosionerne mod politistationen.
Men ifølge flere kilder i miljøet er der ingen tvivl:
De ser angrebet som en hævnaktion og som noget, der kan indskrives under begrebet “crime as a service”.
Politiet arbejder fortsat med sagen.
Ved du noget om sagen – eller er der en anden historie, vi bør se på? Skriv til os på mail tip@presse-fotos.dk. Alle tips behandles fortroligt.



