En større politiaktion har mandag skabt opmærksomhed i et boligområde i København, hvor flere patruljer og specialenheder er rykket ud.
Betjente, indsatsleder og kriminalteknikere arbejder i området, hvor politiet har været talstærkt til stede. Aktionen har tiltrukket nysgerrige blikke fra beboere i området, mens politiet har arbejdet omkring en adresse.
Den omfattende tilstedeværelse skyldes ifølge politiet blot, at man havde standset et køretøj i området.
Vagtchefen fra Københavns Politi forklarer altså til Presse-fotos.dk, at trods det massive opbud, var der tale om en situation, som normalt ville kræve en del mindre mandskab på stedet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

’Vi har haft standset et køretøj,’ fortæller vagtchefen.
Politiet havde mistanke om, at personer i forbindelse med hændelsen kunne have smidt genstande i området, hvilket blandt andet fik politiet til at undersøge stedet nærmere.
’De var ikke særligt meddelsomme, dem vi traf på stedet,’ lyder det videre fra vagtchefen, som selv ikke er yderligere meddelsom over for Presse-fotos.dk.
Politiaktionen fandt sted på Drosselvej ved Godthåbsvej på Frederiksberg, hvor politiet arbejdede i området mandag.
Der er ikke oplyst noget om anholdelser i sagen.
Situationen er nu under kontrol.




