En lastbil er fredag kommet galt afsted og er væltet. Den ligger nu på tværs af en hovedvej og spærrer den helt af.
Fredag er det gået helt galt for en lastbilchauffør.
Billeder fra Presse-fotos.dks udsendte viser, hvordan det store køretøj er væltet om på siden og ligger på tværs af vejen.
Ifølge P1 Trafik har Midt- og Vestjyllands Politi spærret for gennemkørsel og bedt folk om at køre udenom uheldet.
Det er på Rute 15 Herningvej ved Ringkøbing, at uheldet er sket.
Det er ikke umiddelbart nogle informationer om, hvad der er sket forud for, at lastbilen er endt på tværs af vejen.
Myndighederne har heller ikke meldt om nogen tilskadekomne som følge af uheldet.
Tidshorisonten for genåbning af vejen er fortsat ukendt.
