Chok på Nørrebro: Stimler sammen for at hylde diktator

Illustrationsfoto fra Den Røde Plads - billedet er ikke fra den pågældende demonstration

Den fredelige mindehøjtidelighed har vakt harme hos de blå politikere, som tordner mod, at sådan en kan finde sted i Danmark.

Iranske flag svajede i luften på på den røde plads, imens flere personer græd for at mindes den afdøde, iranske ayatollah, Ali Khamenei.

Hvis man troede, at sådan en fredelig forsamling på dansk jord ville gå stille hen, så tager man fejl. De blå politikere står nemlig i kø for at tordne mod den større forsamling, der søndag aften fandt sted på Nørrebro.

‘Irans islamistiske diktator, ayatollah Ali Khamenei, er død. Det begræder jeg ikke – tværtimod. Han bærer ansvaret for en nådesløs og blodig nedslagtning af landets egne borgere, der blot har demonstreret for basale frihedsrettigheder. For en sygelig og institutionaliseret undertrykkelse af kvinder, som er blevet frataget ethvert valg over deres eget liv, skriver formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh på det sociale medie X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto fra Den Røde Plads – billedet er ikke fra den pågældende demonstration

Dybt alvorligt
LA-formanden er heller ikke alene med sin kritik. Han bakkes op af sin blå formandskollega Mona Juul (K), som kommer med en direkte opfordring til dem, som har deltaget i at hylde diktatoren.

‘Hvis man vil hylde den slags diktaturer, står det én frit for at tage første fly derhen. Danmark skal ikke være scenen. Det her er dybt alvorligt og skal tages meget seriøst, skriver den konservative partiformand.

Mona Juul mener ikke, at den slags ideologi hører til i et frit, demokratisk Danmark.

Ifølge B.T, der var til stede ved mindehøjtideligheden, blev der råbt tilråb til ære for Khamenei, men også anti-israelske tilråb.

Statsministerkandidat i opråb
Det vrimler ikke med politikere fra venstrefløjen, der tager afstand til mindehøjtideligheden.

Men det kan de altså godt på den modsatte fløj, hvor politikerne nærmest står i kø med frådende angreb mod de, der mødte op til mindehøjtideligheden.

Statsministerkandidaten Troels Lund Poulsen (V) mener heller ikke, at verden kommer til at savne den afdøde religiøse leder.

‘Verden kommer ikke til at savne Ayatollah Ali Khamenei, som nu er blevet dræbt, efter USA har angrebet Irans terrorregime.’

‘Det iranske præstestyre har terroriseret sin egen befolkning og truet den frie verden med potentielle atomvåben. Mit håb er, at dette er et skridt mod, at det iranske folk får sin frihed, og vi dermed kan gøre verden mere sikker,’ skriver Troels Lund Poulsen på X.

Politiet var talstærkt til stede ved mindehøjtideligheden, hvor der ikke er nogen meldinger om problemer.