To døde babyer fundet i kvindes fryser

Et familiemedlem åbnede fryseren og gjorde et fund, som nu har sendt chokbølger gennem et helt lokalområde.

En 50-årig kvinde er blevet anholdt, efter to døde spædbørn blev fundet i hendes fryser. Fundet blev gjort tirsdag, og onsdag rykkede politiet ud og foretog anholdelsen.

Ifølge anklager Cédric Logelin har kvinden erkendt, at hun selv placerede de nyfødte i fryseren kort efter fødslen.

Det skriver den franske avis Le Monde.

‘Hun forklarede, at hun fødte derhjemme, pakkede de nyfødte ind umiddelbart efter fødslen og lagde dem i fryseren i vaskerummet,’ siger anklageren til avisen om sagen fra den franske region Haute-Saône.

Ifølge anklagemyndigheden skal de to børn være blevet lagt i fryseren i perioden mellem 2011 og 2018.

Se også
Store kørekort-ændringer på vej til danskerne: Skal leve op til nye EU-krav

Kvinden, som i forvejen er mor til ni børn med tre forskellige fædre, forklarede under afhøringen, at hun havde skjult graviditeterne for sine nærmeste. Når nogen spurgte ind til hendes vægtøgning, skulle hun have fundet på forklaringer for at dække over det.

Hun er nu varetægtsfængslet og sigtet for drab på en mindreårig under 15 år. Det er en alvorlig sigtelse, der i Frankrig kan udløse livsvarigt fængsel.

Kvindens nuværende partner blev også anholdt i forbindelse med sagen, men han nægter at have haft kendskab til graviditeterne.

Der er indledt en omfattende efterforskning, som nu skal klarlægge de præcise omstændigheder omkring børnenes død.

Se også
‘Mit døde barn ligger i min hånd. Postmanden har reddet mit eget liv’
Illustrationsfoto

Korte videoer