Forårssæsonen af Klassisk Lytteklub på Næstved Bibiliotek vender endnu en gang tilbage. Sæsonen starter allerede i januar.
‘Klassisk musik taler til krop, hjerte og hjerne. I den klassiske lytteklub kan du dele dine oplevelser med andre lyttere, der er interesserede i klassisk musik.’
Sådan beskriver Næstved Bibliotek og Borgerservice indledningsvist den Klassiske Lytteklub, der nu endnu en gang vender tilbage.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I lytteklubben vil der være mulighed for at lytte til musik, man ikke selv har valgt.
En af lytteklubbens helt store styrker er, at man som deltager får indsigt i mange forskellige komponister.
Derudover kan man blive klogere på deres vej til musikken og ikke mindst de værker, der bliver lyttet til i klubben.
‘Er musikken glad, munter, trist, vred eller veksler den mellem disse følelser?,’ det kan du som deltager naturligvis være med til at fortolke, forklares det.
Ifølge Næstved Bibliotek og Borgerservice er det en helt særlig oplevelse at lytte til den klassiske musik sammen uden afbrydelser.
Sommetider lyttes der endda til værket flere gange efter hinanden.
Man får desuden en kort introduktion til komponist og værk.
I pressemeddelelsen slåes det fast, at man ikke behøver nogen særlig forudsætninger for at deltage.
‘Klassisk Lytteklub mødes i Salen på Næstved Bibliotek. Det er gratis at deltage, og du melder dig til alle tre gange samlet på vores hjemmeside www.naesbib.dk,’ beskrives det afslutningsvist.
Første møde er fredag den 23. januar klokken 13.00 til 14.00. Der er derudover et enkelt møde i henholdsvis februar og marts.
Du kan se hele programmet herunder:
Program:
Fredag den 23. januar kl. 13.00-14.30
Max Bruch: Violinkoncert nr. 1.
Bruchs intense Violinkoncert nr. 1 rummer både fuldblods romantik og folkemusik-inspireret kraft.
Fredag den 27. februar kl. 13.00-14.30
Edvard Elgar: Cellokoncert.
Edvard Elgars Cellokoncert er en rå, rørende og dybt menneskelig rejse.
Fredag den 27. marts kl. 13.00-14.30
Richard Strauss: Tod und Verklärung.
Musikken skildrer en kunstners sidste øjeblikke, kampen mellem liv og død, og til sidst hvordan han ønsker det uundgåelige velkommen.