Selv om danskerne ikke fik en hvid jul i år – kan nytåret godt gå hen og blive snefyldt. Nye prognoser viser, at flere landsdele kan se frem til en god mængde sne i dagene omkring nytårsaften
Flere vejrprognoser fra både Danmarks Meterologiske Institut (DMI) og TV 2 Vejret spår nu, at Danmark vil blive ramt af sne i næste uge – lige omkring nytårsaften.
Ifølge begge vejrtjenester skal der endda være tale om en god portion sne.
Meterolog Jonas Damsbo har yderligere oplysninger om det kommende snevejr på baggrund af de nyeste data fredag.
“En af de modeller, vi bruger rigtigt meget – og som har meget godt styr på vejret i Europa – har skubbet sneen lidt, så det nu er de første dage i det nye år, at sneen for alvor kommer,” siger meterologoen til B.T. og tilføjer:
“Der er dog også andre prognoser, der viser sne nytårsaftensdag. Så der er stadig noget usikkerhed i forhold til timing, men de holder fast i, at vi omkring nytår kan få sne.”
(Artiklen fortsætter under billedet)

DMI meddeler fredag morgen også i en kommentar på vejrtjenestens hjemmeside, at vejret i næste uge ser ‘spændende ud’ med ‘vinterlige byger.’
‘Allerede fra natten til tirsdag kan der begynde at komme byger med slud eller sne,’ skriver meteorolog hos DMI Mette Wagner.
TV 2 Vejret har derudover nærmere info om, hvor, hvornår og i hvilken grad, som snevejret rammer Danmark.
“Det ser ud til, at det kommer over flere dage, og i løbet af de tre-fire dage kan store del af landet få sne.”
“Og prognoserne viser stadigvæk, det kan ende med at være på den gode side af 10 centimeter,” siger TV 2-meteorolog Jonas Damsbo.
Der er lige nu usikkerhed om snevejret ankomst og præcise omfang, men der er ikke tvivl om, at det bliver rigtig koldt i næste uge – også omkring nytår.
“Det ligger rimelig fast,” siger Jonas Damsbo
