Politi, kystvagt og toldvæsen er søndag gået ombord på et russisk fragtskib, der ligger for anker i Øresund, tæt på Danmark. Rederiet bag skibet har særdeles opsigtsvækkende forbindelser.
Svensk toldvæsen, politi og kystvagt er søndag gået ombord på et skib, der ligger for anker blot 25 kilometer fra Helsingør, der ligger i det nordøstlige Sjælland.
Det opsigtsvækkende i sagen er dels, hvor skibet stammer fra, og dels de forbindelser, rederiet, der ejer fartøjet, menes at have.
På skibstrackingtjenesten Vesselfinder fremgår det, at det sanktionerede russiske skib ‘Adler’ ligger for anker ved Höganäs, der ligger ved Skånes kyst.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Helsingbors Dagblad har skibet forbindelser til det russiske militær, skriver B.T.
Derudover menes det, at det rederi, der ejer skibet, har sendt nordkoreansk ammunition til Rusland samt missiler til Kina.
‘Vi har underrettet alle myndigheder,’ siger Marco Svensson, chef for den svenske søfartsforvaltnings overvågningscenter, til Helsingborgs Dagblad.
Han oplyser videre, at den type hændelser ikke er ‘særdeles almindelige’.
(Artiklen fortsætter under billedet)

B.T. skriver videre, at skibet ifølge Sydsvenskan forlod den russiske havn Bronka ved Sankt Petersborg for fire dage siden.
Det vides ikke, hvor fragtskibet er på vej hen.
Fartøjet gjorde sig dog allerede bemærket natten til lørdag, da det var på vej nordpå gennem Øresund. Her blev der foretaget et nødopkald om en motorfejl, lyder det.
M Leasing LLC, som er rederiet der ejer skibet, er underlagt sanktioner fra både EU og USA.
De er anklaget for at transportere ammunition, der er blevet brugt i krigen mod Ukraine.
Det oplyser den ukrainske efterretningstjeneste.
Ifølge B.T. mener efterretningstjenesten, at skibet blev benyttet som fragtskib til transport af russiske robotter til Kina i 2018.


