En hjemmehjælper skulle søndag forbi hos en 68-årig mand, da det blev konstateret, at der var mandens bopæl var både brand og sort røg. Manden blev hjulpet ud af branden, men afgik senere søndag ved døden. Hans pårørende er underrettet.
Søndag klokken 13.48 modtog alarmcentralen en bekymrende opkald fra en hjemmehjælper, der skulle besøge en 68-årig mand.
Ved hjemmehjælperens ankomst opdagede vedkommende, at der var brand og sort røg på stedet.
Et hold af røgdykkere hastede ud til adressen og fik reddet den 68-årige mand ud i live.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Manden var dog svært tilskadekommen og blev kørt med politieskorte til hospitalet.
Senere søndag aften afgik han ved døden. Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet skriver, at brandstedet nu skal undersøges nærmere.
Mandens pårørende er underrettet.
Det drejer sig om en bopæl ved Dommervænget i Roskilde.
