Problemer med kloakken førte til, at en 26-årig mand blev fundet. Han var blevet dræbt med både pistol og kniv og efterladt i kloakken. Da mandens lig blev fundet, var det i flere dele, fordi opholdet i kloakken havde ødelagt kroppen. Nu beder politiet offentligheden om hjælp.
En tilstoppet kloak blev tidligere på året startskuddet til en opsigtsvækkende drabssag.
Beboerne i området havde klaget over problemer med deres kloak, og da kloakmedarbejderne undersøgte sagen, gjorde de sig et chokfund. Det skete i februar i år.
I kloakken lå en 26-årig polsk mand, der var blevet slået ihjel.
Ifølge Ekstra Bladet var liget i flere dele. Ikke fordi nogen havde parteret ham, men fordi opholdet i kloakken havde ødelagt kroppen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet mener, at manden blev dræbt med både kniv og pistol, før nogen flyttede ham ned i kloakken.
En 30-årig kvinde blev lørdag anholdt i den makabre sag, hvor anklagemyndigheden kræver dobbeltlukkede døre. Kvinden er ikke ukendt i sagen.
I maj blev hun anholdt sammen med en 41-årig mand, og begge blev sigtet og varetægtsfængslet, men kvinden blev senere løsladt. Nu har nye beviser sporet politiet ind på kvinden endnu en gang, der derfor er blevet anholdt igen.
Dødsfundet blev gjort i Harlev, hvor politiet fortsætter efterforskningen af sagen.
‘Østjyllands Politi har med assistance fra Forsvaret de seneste par dage foretaget nogle undersøgelser i Harlev J i forbindelse med efterforskningen af drabssagen, hvor en 26-årig mand blev fundet død i en kloak. Undersøgelserne, der foregår tæt på Stillingvej, fortsætter onsdag og kan også komme til at strække sig over flere dage,’ skriver politikredsen i døgnrapporten.
I samme ombæring beder ordensmagten borgerne om hjælp.
‘Østjyllands Politi vil fortsat gerne høre fra borgere, der omkring den 5. februar har set aktivitet omkring kloakken og afvandingsbassinet, der ligger parallelt med Stillingvej i Harlev,’ lyder det.
‘Hvis du bor i Harlev eller omegn, og du har gemt udendørs overvågning fra bil eller hus fra den 5. februar og dagene lige op til eller efter, så hører Østjyllands Politi også gerne fra dig via tlf. 114.’
Læs mere om sagen her.
Fuldstændig makabert drab: Lig fundet i flere dele i kloak



