Bliver det en hvid jul i år? Nu melder DMI endelig ud

DMI er nu endelig kommet ud med prognosen for årets julevejr.

Julen nærmer sig med hastige skridt og hver dag bliver prognoserne mere sikre på vejret juleaften.

Får vi en hvid jul i år?

Det er julens store spørgsmål, og DMI har nu meldt ud.

DMI er tirsdag eftermiddag udkommet med sin forudsigelse, der også bliver kaldt månedsprognosen.

Om vejret i uge 52 skriver vejrtjenesten:

‘Juleugen ventes at begynde med mildt, ustadigt og blæsende vejr. Flere lavtryk ser ud til at bevæge sig fra Nordatlanten mod øst og nordøst hen over Skandinavien, mest nord for Danmark. Det vil betyde, at fronter med regn og blæst i uge 52 skal passere Danmark fra vest, og efter blæsten følger regnbyger og i perioder lidt sol.’

‘Vi ser altså ud til at få en mild og grøn jul – noget blæsende – men i løbet af juledagene kan lidt koldere luft måske strømme ned over landet fra nord.’

Det skriver B.T.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Dagtemperaturen ser typisk ud til at nå op mellem 2 og 8 grader, mens nattemperaturen mest ventes ned mellem 1 og 7 graders varme, senere i ugen måske generelt noget lavere temperaturer.

I uge 51, står den på mildt vejr med temperaturer på fire til 10 grader. I starten af ugen bliver det tørt, men hen på ugen kommer der regn og blæst.

Når det kommer til uge et i 2026, og dermed også nytårsaften, er prognosen mere usikker.

‘Prognoserne er mere uenige, og tendenserne svagere. Lavtryk fra Nordatlanten ser ud til at bevæge sig mod nordøst til Norskehavet, men højtryk kan også bygges op over kontinentet eller Østeuropa,’ skriver DMI.

Dagtemperaturen ser ud til at komme til at ligge på en til seks graders varme, mens der kan komme ned til tre graders frost om natten. 

Det ser altså på nuværende tidspunkt ikke ud til, at vi får en hvid jul i år, men det kan stadig nå at ændre sig i løbet af de næste 14 dage. 

Derfor går nogle altid for sent i seng: Forskere afslører overraskende forskel