Lige nu: Drama omkring den nye letbane

Sent onsdag eftermiddag er en chauffør i en personbil kommet galt afsted på de nye letbanespor på den københavnske vestegn. Det har medført forsyrrelser af trafikken samt en udrykning af beredskabsstyrker

Onsdag eftermiddag klokken 16.40 har Københavns Vestegns Politi modtaget en anmeldelse om et færdselsuheld på den nye letbane tæt ved Ishøj Station.

Det bekræfter vagtchef ved politikredsen Peter Grønbæk til Presse-fotos.dk.

“En personbil har fået drejet forkert ind på banelegemet og har siddet fast. Nu har vi rekvireret hjælp for at få køretøjet fri,” siger vagtchefen.

Uheldet har medført, at letbanetrafikken i en periode har været påvirket.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her holder bilen ude på sporet – se flere billeder nedest

Billeder fra stedet viser, at brandvæsenet sammen med politiet arbejder omkring det forulykkede køretøj, som holder ti til 15 meter inde på letbanesporet.

“Ingen personer er kommet noget til. Vi har derudover ikke rejst nogen sigtelse i sagen, da vi lige nu mener, at folk lige skal have lov at vænne sig til letbanen – men det kan godt være, at det ændrer sig på et tidspunkt,” siger vagtchef Peter Grønbæk.

Han oplyser klokken 18.40, at køretøjet er fjernet fra letbanesporet.

Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om køn og alder på den pågældende chauffør, men vedkommende har ikke været påvirket af hverken spiritus eller narko, lyder det fra Vestegnens Politi.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at der er tale om en ældre mandlig bilist.

17-årig svensk dreng idømmes syv års fængsel for drabsforsøg og besiddelse af våben på et offentligt sted i Danmark.