Et hjem er søndag morgen reduceret til forkullede rester, efter en voldsom brand i nattens mørke lagde en hel bolig i ruiner.
Brandvæsnet blev kaldt ud kl. 02.12, og først ved 9-tiden kunne mandskabet forlade stedet efter næsten syv timers slukningsarbejde.
Da røgen lettede, stod kun et sortbrændt skelet af det, der få timer tidligere var et helt almindeligt hjem.
På de rystende billeder fra brandstedet ses en bil, der er forvandlet til et kulsort vrag. En cykel ligger sammenkrøllet og forkullet i resterne af det, der engang var en stue. Selv badeværelset kan skimtes som fuldstændig brændt ud, fliserne sprængt, det omkringliggende smeltet, alt reduceret til mørke klumper af sod.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte var huset næsten overtændt, da de første enheder ankom, og flammerne havde allerede fået fat i hele strukturen.
Branden fandt sted på Mellemhaverne i Faaborg.
Det er endnu uklart, hvordan branden opstod. Politiets teknikere skal nu gennemgå de forkullede rester for at finde spor af en mulig årsag.
Vidner fortæller om en dramatisk nat, hvor flammerne stod så højt, at de kunne ses langt væk.
Han så ung mand hamre huskat mod fliserne igen og igen: ‘Jeg blev ved med at høre skriget’






