Frihedsberøvelsen fandt sted i løbet af natten til onsdag. Nu er den 38-årige mand blevet anholdt i sagen.
En 38-årig mand blev onsdag omkring klokken 16 anholdt.
Han er nu sigtet for en række forbrydelser, der blev begået natten til onsdag.
Blandt andet skulle han have holdt et offer fanget.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er en 50-årig mand, der ifølge politiet blev udsat for vold, vidnetrusler og frihedsberøvelse af den 38-årige.
Det er endnu uklart, præcist hvor og hvor længe den 38-årige mand ifølge politiet skulle have holdt offeret fanget.
‘Det er blandt andet noget af det, vi gerne vil have ro til at få efterforsket,’ forklarer politikommissær Martin Frandsen torsdag formiddag til mediet Vejle Amts Folkeblad.
Hændelsen fandt sted i byen Børkop, hvor begge mænd er fra.
Den 38-årige mand fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding torsdag ved middagstid. Her vil Sydøstjyllands Politis anklagemyndighed anmode retten om lukkede døre.
Én sigtet i brutal sag: Stikker kniv i halsen og antænder brand – havde en relation