Casper Christensen afslører: Engangsknald med kendt tv-vært

Casper Christensen deler nu en hidtil ukendt anekdote fra tiden, før han blev et af landets største tv-navne. I et nyt afsnit af sin podcast “Casper elsker” fortæller han og den tidligere DR-vært for første gang offentligt om en nat, de havde sammen.

Samtalen begynder uskyldigt med minder fra den tid, hvor Casper Christensen var vært på TV3’s ungdomsprogram ”Atom TV”. Det var et program, hvor han blandt andet overnattede forskellige steder med kendte kvinder, som for eksempel Annette Heick i Ikea.

Men i ét af programmerne var lokationen den dengang populære københavner-natklub X-Ray, og denne optagelse førte til noget helt uventet.

Da tv-holdet forlod stedet, var Casper Christensen og Camilla Miehe-Renard alene tilbage.

‘Det der så sker er … vi har sex,’ siger Casper Christensen grinende i podcasten.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen)

Ifølge de to var der ingen flirt forud og heller ingen efterfølgende relation. Det var blot en enkelt nat, som de begge i dag beskriver som et godt og uskyldigt minde fra ungdomsårene i podcasten.

Camilla Miehe-Renard fortæller desuden, at hun kun har haft to engangsaffærer i sit liv og at begge var med personer, hun kendte i forvejen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Camilla Miehe-Renard ses til venstre i billedet her.

Christensen og Miehe-Renard var på det tidspunkt jævnaldrende profiler i tv-branchen, og som de forklarer, ‘hang de i de samme kredse’. Alligevel havde ingen af dem forestillet sig, at den nat ville ende, som den gjorde.

De to understreger, at de aldrig tidligere har nævnt episoden for andre – men nu næsten 30 år senere, synes de begge, at tiden var moden til at løfte sløret for historien.