To mænd hårdt kvæstet efter arbejdsulykke: Liften knækkede sammen

En lægehelikopter blev tilkaldt, og to mænd blev hastet til hospitalet efter ulykken.

To mænd kom onsdag alvorligt til skade i forbindelse med en arbejdsulykke.

Mændene var i gang med at beskære træer, og for at nå helt op til trækronerne blev en lift benyttet. Men liftens arm knækkede. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

‘Da liften var omkring 15 meter oppe i luften, gav liftens arm efter og knækkede, så liftens kurv faldt ned i taget på en campingvogn, hvorved de to personer, der var i liften, også ramte vognen,’ lyder det fra politikredsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Den ene af mændene blev fastklemt under liften, og derfor blev en lægehelikopter tilkaldt.

De to mænd blev fragtet på hospitalet, og deres tilstand meldes uden for livsfare.

Ulykken fandt sted på Strandvejen i Køge klokken 13.18 onsdag.

Blev vækket af fem skud affyret mod soveværelse