En opmærksom borger slog alarm, da hun overværede en kidnapning.
Tirsdag eftermiddag fik en kvinde sig et gevaldigt chok, da hun kom gående ned ad en gågade.
Her observerede kvinden en større gruppe mænd, der stod forsamlet i en gyde.
Da en mand gik forbi gruppen, hev de fat i ham og trak en pose ned over hovedet på ham.
Efterfølgende blev manden kastet ind på bagsædet af en afventende bil.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan lyder beskrivelsen af chok-hændelsen fra Niels Bach, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Skive.
Bilen forlod derfra området i følgeskab med to andre biler. Den opmærksomme kvinde notede bilens registreringsnummer og kontaktede politiet. Det skriver mediet TV Midtvest.
På stationen i Skive, hvor anmeldelsen tikkede ind, tog man det dog rimelig roligt.
‘Rent statistisk har vi ikke tradition for kidnapning i Skive, og man vælger en pragmatisk løsning,’ siger Niels Bach til mediet.
Politiassistenten fortæller, at ordensmagten fik kontakt til føreren af den afventede bil, der nu havde en mand liggende på bagsædet.
Føreren kunne oplyse, at han ganske rigtigt havde deltaget i kidnapningen af manden, men at der altså var tale om en spøg, som en folk værnepligtige fra Skive Kaserne havde udført mod deres sergent i forbindelse med en afslutningsfest.
Politiet tog for en sikkerheds skyld også kontakt til sergenten, som kunne bekræfte hændelsen og kunne fortælle, at han altså ikke havde lidt overlast.
Den opmærksomme kvinde blev også kontaktet af ordensmagten, så hun kunne blive fortalt, at der ikke var tale om en reel kidnapning, men blot en spøg.
Vild anholdelse: Politiet får hjælp af PET og tyske betjente