41-årig stukket ihjel: Mand smuglede kniv med ind

Gerningsmanden har nu fået sin dom.

Den 26. marts sidste år fandt et brutalt drab sted, hvor en 41-årig mand blev stukket flere gange med en kniv på en retspsykiatrisk afdeling.

Kniven havde en 47-årig mand smuglet med ind på afdelingen. Efter det blodige knivstikkeri blev den 47-årige gerningsmand tilbageholdt af personalet på stedet, indtil politiet ankom, hvor gerningsmanden blev anholdt.

Siden har den 47-årige mand siddet varetægtsfængslet i surrogat på Sikringsafdelingen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billederne stammer fra Presse-fotos.dk’s dækning af sagen marts sidste år – se flere billeder nederst i artiklen.

Nu er manden blevet dømt for drabet på den 41-årige mand. Dommen lød på anbringelse på ubestemt tid på Sikringsafdelingen i Slagelse.

Den 47-årige har tidligere været dømt for drab, for drabsforsøg og for anden alvorlig kriminalitet, og Retslægerådet har vurderet, at han ved drabet i marts sidste år var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Samtidig er der ‘meget høj risiko’ for at den 47-årige vil begå ny personfarlig kriminalitet. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Specialanklager Birgitte Ernst hæfter sig ved udtalelsen fra Retslægerådet.

‘Udtalelsen fra Retslægerådet er meget markant og det vidner om, hvor uberegnelig og farlig, den dømte vurderes til at være. Derfor er den rigtige sanktion, at den 47-årige bliver anbragt på Sikringsafdelingen, som tager sig af de farligste psykisk syge borgere,’ siger Birgitte Ernst fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Den 47-årige mand modtog dommen. Drabet fandt sted på på den retspsykiatriske afdeling i Skejby, hvor manden selv var under behandling.

Presse-fotos.dk dækkede sagen sidste år. Det kan du læse mere om her.

41-årig knivdræbt: Ny melding fra politiet