Presse-fotos.dk har siden fundet af den 52-årige mands lig kunnet afsløre grusomme og chokerende detaljer om sagen.
Lørdag den 20. september opdager en tilfældig forbipasserende et fuldstændig maltrakteret lig i et skovområde langs Hestehavevej i Rønnede tæt på turistattraktionen Skovtårnet.
Liget er så stærkt medtaget, at det i første omgang slet ikke er muligt for politiet at identificere det – selv ikke kønnet kan bekræftes.
Det fund sætter gang i en drabssag, der er spækket med grusomme og brutale detaljer.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dk har dækket sagen intensivt og snakket med flere kilder, der har indgående viden om drabet på den 52-årige familiefar.
Kilder har blandt andet fortalt, at manden blev kørt væk fra et industriområde i Brøndby før sin død. Det skete to dage før, mandens lig blev fundet i skovbunden.
Her havde drabsmændene eller medskyldige forsøgt at skaffe sig af med liget af den 52-årige mand ved efterfølgende at brænde det.
Efterfølgende har politiet efterforsket sagen, hvor ordensmagten både har været fremme ved mandens bopæl i Storkøbenhavn, hvor han boede sammen med sin familie, og ved en af mandens virksomheder.
Her fandt politiet efter ankomst til virksomhedsadressen tre prostituerede, som var låst inde på stedet.
Nu fortæller politiet for første gang mere detaljeret om sagen. Dog er oplysningerne stadig yderst sparsomme.
‘Vi har noget at arbejde med. Vi arbejder stenhårdt med at bearbejde det omfattende materiale, vi har fået ind. Vi har hentet meget store mængder video, vi har talt med rigtig mange mennesker, og vi analyserer på rigtig meget andet data,’ siger Kim Kliver, politiinspektør i Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, til Ekstra Bladet.
Tidligere har Presse-fotos.dk kunnet afsløre flere detaljer om, hvad der gik forud for drabet på den 52-årige familie. Den historie kan du læse her.
Kæmpe afsløring i Brøndby: Chokerende detaljer om brutalt drab





