Der blev stjålet genstande af ‘uvurderlig kulturarvsværdi’.
Søndag var det verdensberømte museum, der bland andet huser ‘Mona Lisa’ af Leonardo da Vinci, et af de mest værdifulde malerier i verden, udsat for et voldsomt røveri.
Ifølge det franske kulturministerium blev hele otte genstande stjålet fra museet. Genstandene har ifølge ministeriet ‘uvurderlig kulturarvsværdi’.
Desuden er en niende genstand efterfølgende blevet fundet nær Louvre – kejserinde Eugénies krone, der er lavet af 1.354 diamanter og 56 smaragder.
(Artiklen forsætter under billedet)

Ifølge Laure Beccuau, der er anklager i Paris, har fire røvere været bevæbnet med vinkelslibere. Dem brugte røverne til at åbne montrerne med.
Og så blev de selvsamme vinkelslibere også brugt til at true museumsvagterne, så røverne fik adgang til museet.
Det skriver det franske medie BFM TV. Mediet er også i besiddelse af en video, der viser en mand iført gul vest forsøge at få adgang til en montre ved hjælp af en vinkelsliber.