Nu kan du gå på opdagelse i Pusher Street

Historien om Christiania og Pusher Street er en stor del af Danmarks nyere historie.

Fra et fristed med plads til alle, som blev forvandlet til et gangstermekka, der endte med drab og skududvekslinger.

Gennem årtier har man hørt historier om det særlige sted, hvor græs og idyl levede sammen med kriminalitet og, ja, mere græs og andre urter til sjælen.

Midt i en hovedstad fyldt med bilos og bygninger, var der i årtier stadig plads til en lille perle, som blev beundret verden over.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

Hvad end man er kommet der eller aldrig har sat sine ben i nærheden, så har man formentligt hørt om Christiania.

Hvis du aldrig har sat dine ben der, for du nu muligheden får at opleve det magiske, hemmelige og usikre univers der i flere år betegnede den berygtede gade på Christiania: Pusher Street.

Oplev Pusher Street

En detaljeret model af Danmarks mest omtalte gade er nu udstillet. Modellen blev brugt i HBO Max-dokumentaren Kampen om Pusher Street.

En særlig pop up-udstilling giver nu besøgende mulighed for at opleve Pusher Street i miniatureformat, skriver Københavns Museum i en pressemeddelelse.

Den detaljerede model, der blev brugt under optagelserne til HBO Max’ dokumentarserie Kampen om Pusher Street, er fra i dag udstillet på Københavns Museum.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto fra en af de gange, hvor politiet måtte holde Pusher Street lukket.

Ifølge museet er modellen en vigtig del af fortællingen om Christiania.

‘Christiania spiller en vigtig rolle i Københavns nyere historie, og da vi fik muligheden for at udstille den flotte og detaljerede miniaturemodel af gaden, skyndte vi os at sige ja tak’, fortæller museets direktør, Marius Hansteen.

Udstillingen finder sted i det såkaldte Christiania-rum, hvor museet allerede viser genstande fra Fristaden – blandt andet en brosten fra Pusher Street og døren ”Politiets Nødudgang”, som i 1990’erne blev skabt som en ironisk kommentar til politiets krav om en hurtig udgang fra området.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Pop up-udstillingen åbnede den 10. oktober 2025 og varer frem til 30. november. Den kan ses på Københavns Museum i Stormgade i København, hvor adgang er inkluderet i museets almindelige entré.

Pusher Street, som længe var centrum for hashhandel i Danmark, blev lukket ned i 2024 efter årtiers gentagne politiaktioner og forhandlinger mellem Christiania og myndighederne.

Gaden var tidligere et samlingspunkt for både fastboende og besøgende, men også for organiseret kriminalitet, hvilket førte til beslutningen om at rydde området.

Den udstillede model er lavet i størrelsesforholdet 1:87 og viser gaden, som den så ud før nedlukningen.

Under optagelserne til dokumentaren blev figurer og elementer udskiftet alt efter de scener, der skulle filmes.

Danskerne elskede prisvindende komedieserie: TV 2 bekræfter ny sæson