Fredag eftermiddag blev en mand skudt foran en moské. Politiet beskrev ham dengang som værende svært tilskadekommen – tidligt på aftenen deles der ny information i sagen.
‘En mand er ramt af skud. Forurettede er svært tilskadekommen. Vi har ikke yderligere på nuværende tidspunkt, men opdaterer her, når vi har yderligere.’
Sådan lød det i en opdatering fra politiet på det sociale medie X omkring klokken 14.30 fredag eftermiddag.
Tidligt på aftenen melder politiet endnu en gang ud om skyderiet, der foregik foran en moské.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Fra Københavns Vestegns Politi lyder det blandt andet kort før klokken 18, at man har anholdt flere personer i sagen.
‘Vi har foretaget tre anholdelser i sagen,’ skriver politikredsen på X om det alvorlige skyderi, der skete på Industriskellet i Ishøj.
Samtidig oplyses det, at personen, der blev ramt af skud fortsat vurderes svært tilskadekommen, efter hændelsen.
‘Forurettedes tilstand er fortsat vurderet som værende svært tilskadekommen,’ lyder det.
“Der er rigtig mange mennesker hernede, som har været til fredagsbøn eller skal til bøn. Afsindig meget politi, der har afspærret rigtig meget,” lød det tidligere fra Presse-fotos.dk’s udsendte.
Politiet er fortsat til stede på adressen med ukendt tidshorisont.
Der foreligger for nuværende politiet et stort efterforskningsarbejde, og derfor melder man ikke yderligere oplysninger ud, skriver politikredsen afslutningsvist.
Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, når ny information kommer frem.






