NemKonto lukker ned 5. oktober: Det skal du vide

For de fleste danskere er det en usynlig del af hverdagen, og netop derfor kan det være ekstra irriterende, når det ikke virker.

Et system, som millioner af danskere bruger hver eneste dag, bliver kortvarigt sat ud af drift. Og det kan få konsekvenser, hvis du forventer at modtage penge, overføre beløb eller bruge nogle af de digitale funktioner, du normalt tager for givet.

Men natten til 5. oktober bliver der lukket helt ned.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen vil der være fuldstændigt lukket for al adgang til NemKonto-systemet mellem kl. 01.00 og 03.00 natten til 5. oktober.

I det tidsrum vil det hverken være muligt at modtage betalinger fra det offentlige, foretage transaktioner eller få adgang til digitale grænseflader, der benytter NemKonto.

Nedlukningen sker som led i planlagt systemvedligeholdelse, oplyser styrelsen.

For mange er det blot en teknisk detalje, men NemKonto er i virkeligheden en fundamental del af danskernes økonomiske hverdag.

Systemet sørger for, at penge fra offentlige myndigheder som fx SKAT, SU, pension eller børnepenge automatisk lander på din valgte konto. Uanset hvilken bank du har, eller hvor mange konti du ejer, går pengene ét og samme sted hen: Din NemKonto.

Siden ordningen blev indført i 2003, har den gjort det muligt for staten at udbetale penge hurtigere og billigere. Faktisk var det fra starten estimeret, at staten kunne spare omkring 100 millioner kroner årligt.

Og fordi det er obligatorisk for både borgere og virksomheder at have en NemKonto, rammer en nedlukning alle.

Det skal du være opmærksom på

Selvom nedlukningen kun varer to timer midt om natten, kan det få betydning, især hvis du fx:

  • Har betalinger planlagt til netop det tidspunkt
  • Venter penge fra det offentlige
  • Bruger apps eller funktioner, der trækker på NemKonto i realtid

Derfor lyder opfordringen, at hvis man har vigtige overførsler eller betalinger i den periode, lægger dem uden for det planlagte lukkevindue.

Den her type tilbud bør du holde dig langt fra: Snyder groft

Illustrationsfoto