Danmark har været ramt af flere hybridangreb i denne uge.
Denne uge er Danmark blevet ramt af flere droneangreb, der har lukket lufthavne og skabt en krisetilstand.
Senest har Mette Frederiksen beskrevet det som hybrid krigsførelse på dansk grund.
Presse-fotos.dk kan afsløre, at der er blevet opsat et særligt radarsystem på et af Forsvarets områder.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Forsvaret har flere slags radarsystemer til rådighed. Det kan man læse på Forsvarets hjemmeside. Radarsystemerne bruges ’til den permanente overvågning af luftrummet over Danmark og til indsættelse i internationale operationer,’ skriver Forsvaret.
Radarsystemet, der er blevet spottet, ligner til forveksling en kortrækkende mobil varslingsradar RAC-3D.
Den har en rækkevidde til at spotte fly på 100 km og har en samlet vægt på 10.000 kg, står der på hjemmesiden.
Radarenheden er blevet spottet ved Forsvarets område ved Aflandshage på den sydlige del af Amager.
Presse-fotos.dk har kontaktet Forsvaret for at høre, om radarsystemet er blevet opsat i forbindelse med den seneste uges droneaktivitet flere steder i landet.
“Vi har ingen kommentarer til militære aktiviteter på Forsvarets arealer,” oplyser Forsvarskommandoen til Presse-fotos.dk.
Zelenskyj reagerer på droneangreb mod Danmark






