Politiet har fået fat på manden.
Fredag aften har politiet modtaget anmeldelser om, at en mand skulle gå rundt med en pistol i et havneområde.
Politiet sendte derfor flere patruljer ud til området for at finde manden.
Det gjorde de ved deres ankomst.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Manden gik rundt ved Rungsted Havn og blev pågrebet af politiet.
Dog var der ingen hold i anmeldelsen. Det fortæller Michael Dalby, vagtchef hos Nordsjællands Politi,
“Vi sender flere patruljer afsted og får fat på manden. Herfra undersøger og efterforsker vi anmeldelsen, hvor vi blandt andet kigger videoovervågning igennem. Her kan vi konstatere, at der ikke har været tale om en pistol. Manden er derfor blevet løsladt igen,” siger han til Presse-fotos.dk.
Umiddelbart er det ikke til at sige, hvad manden så skulle være gået rundt med, der fik anmelderen til at ringe til alarmcentralen.
Massivt politiopbud i indre København: Derfor er de der




