“Stuehuset er begyndt at styrte sammen”: Adskillige brandfolk knokler

Omkring 20 brandfolk er torsdag i aktion på en adresse, hvor der ligger et nedlagt landbrug. Branden har allerede resulteret i voldsomme skader.

Adskillige brandfolk har i timevis torsdag knoklet med en voldsom brand på et nedlagt landbrug.

Meldingen fra stedet indløb allerede klokken 14.44, efter en nabo havde slået alarm, da beboerne ikke selv er hjemme.

Branden på adressen har haft voldsomme konsekvenser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Branden har medført store skader på bygningen – du kan se en video fra området øverst i artiklen.

“Lige nu er stuehuset begyndt at styrte sammen, og derfor koncentrerer vi os om slukning udefra og om at beskytte andre bygninger,” fortalte operationschef ved TrekanBrand Christina Fischer til JydskeVestkysten klokken 15.30.

Da brandfolkene nåede frem til Ribevej ved Rødding, gik man med det samme i gang med at begrænse spredning, grundet kraftig vind.

Omkring klokken 18 ses der fortsat en smule røg i området.

Det er ikke oplyst, hvordan branden skulle være startet, men hændelsen har ikke resulteret i personskade.

Torsdag eftermiddag er en person blevet kørt ned af en bus. På stedet afskærmer mandskabet, så den tilskadekomne ikke er synlig for forbipasserende.