Politi og redningsmandskab foran svømmehal: “Stukket i baghovedet med blyant”

Fredag eftermiddag er både politi og ambulancetjeneste til stede foran en svømmehal, hvorfra der er kommet en anmeldelse om knivstik. Politiets vagtchef uddyber hændelsen til Presse-fotos.dk.

Flere børn ses på stedet foran den svømmehal, hvor der fredag eftermiddag har foregået en hændelse, der har fået både politi og redningsmandskab til at rykke ud.

Flere af børnene har tæpper omkring sig, mens de taler med politiet om den skrækkelige oplevelse, der for kort tid siden fandt sted.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politi og ambulancereddere arbejder fredag aften foran svømmehallen – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Til Presse-fotos.dk fortæller Michael Andersen, der er vagtchef ved Københavns Politi, at man har fået en anmeldelse om ‘noget knivstik’ fra Frankrigsgade på Amager.

Da udrykningskøretøjerne nåede frem til stedet viste det sig dog, at der var tale om et andet stikvåben.

“En person er blevet stukket i baghovedet med en blyant,” fortæller vagtchefen og fortsætter:

“Det er ikke så alvorligt – der er kommet en lille skramme, blyanten har ikke siddet fast eller noget,” forklarer han.

Michael Andersen fortæller videre, at man har fat i den formodede gerningsmand, der beskrives som værende en psykisk uligevægtig mand i 60’erne.

Slutteligt vurderes det af vagtchefen omkring klokken 16.30, at udrykningskøretøjerne nok ikke er til stede så længe endnu.

Det uddybes ikke, hvem den forurettede er.

Politiet har anholdt en 21-årig mand efter en blodig forbrydelse. En 52-årig mand er i den forbindelse blevet bragt på hospitalet.