Mand jagter børn gennem København med kniv: Nu er der nyt

Københavns Politi anholdt mandag aften en mand, der med en kniv udviste truende adfærd omkring Frederiksborgvej ved Emdrup Torv i det nordvestlige København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer til Ritzau.

Manden, der er 39 år, er anholdt og løsladt igen. Han udviste truende adfærd og jagtede to drenge på henholdsvis 13 og 14 år på gaden med en kniv.

– Drengene havde søgt tilflugt på et toilet på en restaurant.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Manden bliver pågrebet og pacificeret

Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.41 fra en buschauffør, som angiveligt også blev truet. Manden er kendt af politiet i forvejen og er sigtet for trusler og vold.

Drengene kendte ikke manden i forvejen, lyder det fra Henrik Stormer.

Det var Ekstra Bladet og TV 2 Kosmopol, der skrev om episoden mandag aften.

Her lød det fra vagtchefen ved Københavns Politi, at ingen kom til skade under hændelsen.

Kort efter anholdt politiet en person, som passede til signalementet på manden, og i samme ombæring blev der fundet en kniv på stedet.

Drama i fly på vej mod København: Tvunget til landing