Mange danskere har tirsdag aften kunne se en stor røgsøjle over København. Presse-fotos.dk bringer her informationer om, hvad der er sket
Presse-fotos.dk har tirsdag aften kort før klokken 20.00 modtaget flere tips fra vores læsere, om en stor og mørk røgsølje over dele af København.
Samtidig lyder det, at blå blink og sirener fra udrykningskøretøjer har kunne ses og høres i samme områder af hovedstaden.
Vidner på stedet oplyser, at et større område er afspærret foran private boligblokke, mens billeder bekræfter dramaen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Tirsdag aften klokken 19.43 lyder det fra Hovedstadens Beredskab, der er redningsmyndigheden i hovedstaden, at den pågældende udrykning er sket til Frederiksborgvej på Nørrebro, København.
Her er både Københavns Politi og brandvæsenet hastet ud i mindst syv beredskabskøretøjer.
‘Vi er på vej til #frederiksborgvej til melding om kraftig brand i skur,’ lød det på daværende tidspunkt fra operationschefen hos Hovedstadens Beredskab, der klokken 19.53 tilføjede:
‘Der er tale om en kraftig brand i et fritliggende skur. Der er ikke fare for brandspredning til øvrige bygninger. Vi er i gang med slukningen og forventer at være på adressen den næste times tid.’
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være i fare eller være kommet til skade.
Det bliver efterfølgende en opgave for Københavns Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden herunder, hvorfor den er brudt ud.


