‘Naboen fra helvede’: Så mange forhold er han tiltalt for

Marcus Hvass, som måske er bedre kendt som ‘Naboen fra helvede’, er tiltalt for 24 forhold i alt, som omhandler chikane og trusler.

Det skriver TV2 Øst.

I det populære tv-program kunne man i to afsnit se, hvordan konflikten mellem ham og hans nabo, som har etableret en minigolfpark, udviklede sig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ved åbningen af minigolfparken tidligere på året satte Markus sit flag på halvt.

Nu kan TV2 Øst berette om, hvor mange tilfælde af chikane, som Markus er blevet tiltalt for.

I hele 24 tilfælde er han tiltalt for, at have chikaneret og truet minigolfbanens ejer Simon Larsen.

Markus Hvass har ikke taget stilling til, hvordan han stiller sig til alle tiltalerne.

‘Nogle af punkterne er rigtige nok, men overordnet handler det for mig i høj grad om ytringsfrihed.’

‘Og så er der noget hykleri over, at jeg er den person, der er skyld i, at Simon Larsen (ejeren af Minigolfparken, red.) tjener tre gange så mange penge som før, TV 2 kom forbi,’ siger Markus Hvass til TV2 Øst.

Ifølge TV2 Øst skal tiltalen omfatte anklager om, hvordan Marcus har brudt et tilhold.

Et tilhold, som han modtog af politiet tilbage i august 2023. Tilholdet betyder, at han ikke må kontakte minigolfparken og dets personale.

Ifølge anklagemyndigheden har han dog ikke overholdt dette, da han skulle have brudt tilholdet hele 17 gange fra september 2023 til juni 2025.

Der er også punkter om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, skriver TV2 Øst. Det handler blandt andet om, at Markus Hvass skal have afspillet støj via en megafon, og at han skal have råbt “bøsserøve” efter en politipatrulje.

Ifølge TV2 Øst bliver retssagen efter planen behandlet af Retten i Holbæk over tre dage i januar næste år.