Massiv udrykning: Bil brænder op midt i villakvarter

Natten til onsdag blev beboere i Pilegårds Vænge i Ishøj vækket af flammer og sirener, da en personbil pludselig stod i flammer midt i det stille villakvarter.

Kort efter midnat strømmede brandfolk, politi og ambulance til stedet, hvor bilen allerede var godt overtændt. Store mængder vand blev brugt til slukningsarbejdet, og vejen stod var fuld af vand efter indsatsen.

‘Bilen er fuldstændig udbrændt, og der er masser af vand på kørebanen,’ oplyser Presse-fotos.dk’s fotograf på stedet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Beredskabet rykker massivt ud

Politiets indsatsleder har været til stede hele natten og koordineret indsatsen. En ambulance blev også tilkaldt, men der er ingen meldinger om personskade.

Årsagen til branden er endnu ukendt, og politiet undersøger nu, om der ligger noget mistænkeligt bag den voldsomme natlige bilbrand.

Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, og politiets teknikere forventes at undersøge den udbrændte bil nærmere i løbet af onsdag formiddag.

Ung mand stukket ned på Frederiksberg