Kæmpe brag i roligt kvarter: Endnu en voldsom eksplosion i opgang

Området undersøges med hunde.
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Et helt nabolag blev vækket til lyden af et enormt brag natten til fredag.

‘Der har været en kraftig eksplosion i en opgang, så kraftigt at folk vågnede i området,’ fortæller Presse-fotos.dks udsendte, der har talt med flere vidner på stedet.

Det har resulteret i et massivt fremmøde af politi med både indsatsleder og hundevogne.

Beredskabet har også været på stedet, hvor de har sikret for efterfølgende at overdrage stedet til politiet.

Politiet er i skrivende stund fortsat i færd med at undersøge området, hvor de blandt andet også taler med adskillige vidner.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet rykker massivt ud til stedet

Det hele udspiller sig i Greve. Mere konkret er der tale om Bøgehegnet, der ikke ligger langt fra Gersagerparken, hvor der i går også skete en lignende voldsom eksplosion i en opgang.

Her var politiet ikke sikre på, hvilken persongruppe der var tale om, og de havde ikke mistænkte.

I den indledende melding lød det, at der kunne være tale om brand efter en ‘eksplosion i opgang’ og et ‘meget højt brag,’ som det lød. Der var ifølge meldingen også røg fra stedet.

Oplysninger er dog ikke endeligt bekræftet af Midt- og Vestsjællands Politi, da de for nuværende ikke besvarer opkald.

Presse-fotos.dk er derfor for nuværende heller ikke yderligere bekendt med omstændighederne omkring sagen, men vi opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.

Så sent som i går skete en lignende eksplosion i en opgang – også i Greve. Læs den historie her.

Annonce

Annonce