“Ret meget blod”: Politipatruljer ved Meny

Torsdag aften er politiet ankommet med flere betjente ved en Meny-butik, hvor der har udspillet sig en hændelse.

Minimum to af politiets patruljer er torsdag aften rykket ud til Meny.

Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte har betjentene blandt andet været i kontakt med tre drenge på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet ses her arbejde på stedet.

“Der står en med en trøje, hvor der er ret meget blod på,” forklarer den udsendte yderligere om situationen på Vordingborgvej i Rønnede.

Konkret, hvad der har udspillet sig på stedet er for nuværende uklart.

Vi har ad flere omgange rettet henvendelse til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi for at blive klogere på sagen.

Det har dog endnu ikke været muligt at komme igennem til politikredsen.

Hvad der har udspillet sig på stedet, om der er sket personskade og om det har medført anholdelser vides derfor endnu ikke.

Vi følger dog sagens udvikling og opdaterer, hvis ny information fremkommer.

Torsdag er der sket en flyulykke ved en dansk flyveplads. En ældre pilot er blevet kørt fra stedet med ambulance.