Onsdag formiddag har Københavns Politi sammen med ambulancetjenesten været talstærkt til stede i et boligområde på Amager efter at have modtaget et alarmopkald om drama på gaden
Borgere på Amager kunne mandag formiddag ved 11-tiden se, hvordan flere patruljer fra Københavns Politi sammen med en ambulance ankom til Skottegården i Kastrup.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte var politiet og ambulancen til stede i området i længere tid.
I den forbindelse har redaktionen været i kontakt med vagtchefen ved Københavns Politi.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi får en anmeldelse om, at en mand og en kvinde går og skriger ad hinanden på gaden, og at de har været oppe at toppes,” siger vagtchef Rasmus Nielsen.
Da politiet ankommer til stedet får man kontakt med den 40-årige kvinde.
“Hun er blevet tilset af en ambulance, men jeg er ikke bekendt med, om hun er blevet bragt på hospitalet. Hun er i hvert fald ikke kommet alvorligt til skade,” siger vagtchefen.
På nuværende tidspunkt er det uklart, hvad der præcist er sket mellem manden og kvinden på gaden – men Københavns Politi oplyser, at de har en stærk mistanke om, hvem manden er.
“Vi ved endnu ikke, om der er tale om voldsforhold eller gadeuorden. Det skal den endelige afhøring af vidner, kvinden – og på et senere tidspunkt manden – slå fast,” siger vagtchef Rasmus Nielsen og tilføjer:
“Kvinden har en relation til manden – de kender altså hinanden på forhånd,” lyder det.
Anmeldelsen om forholdet blev modtaget klokken 10.59.
Københavns Politi mener, at den involverede mand er 45 til 50 år gammel.
Det Hvide Hus bekræftede natten til onsdag, at USA vil reducere landets våbenleverancer til Ukraine





