Kæmpe kaos på Hovedbanegården efter togkollision: “Trafikken er begrænset”

Tirsdag morgen er der sket en kollision mellem to tog tæt på Hovedbanegården, hvilket har resulteret i et større kaos på stedet.

Dramatiske scener udspiller sig tirsdag morgen tæt ved Hovedbanegården i København.

Her har et tog påkørt et andet tog, efter en lokomotivfører angiveligt overså et signal.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet befinder sig på stedet, efter togkollisionen. Toget, der holder i baggrunden har ikke været involveret, et af de implicerede toge holde på sporet bagved.

Til Ekstra Bladet bekræfter DSB’s presseafdeling hændelsen, der samtidig kalder det ‘en menneskelig fejl,’

Kollisionen skulle være sket i lav hastighed og har angiveligt ikke medført nogen personskade.

Der er derimod tale om mindre materiel skade.

Togtrafikken er begrænset

På det sociale medie X skriver Banedanmark, at der slet ingen Øresundstog kører mellem Hovedbanegården og lufthavnen.

Derudover er trafikken på Københavns Hovedbanegård ‘begrænset’.

‘Der er ingen tilskadekomne, og vi arbejder på at få ryddet sporet,’ skrives det slutteligt.

Også DSB oplyser om kaosset på X.

‘Færre tog og længere rejsetid mellem Østerport/København H og Cph Lufthavn Det skyldes et tog med en fejl, som spærrer et spor på København H.’

‘Vi arbejder på at få toget kørt videre, men har endnu ingen prognose,’ skriver de.

Det er ikke bekræftet, hvorvidt der var personer i togene eller ej.

Mandag aften måtte politiet rykke ud til Udrejsecenter Kærshovedgård, efter en 28-årig mand gik amok med en kniv.

Her ses det implicerede tog.