Stigevogn og fem brandbiler i aktion: Bygning står i lys lue

Flere udrykningskøretøjer fremme

Der er søndag eftermiddag udbrudt en voldsom brand i et stilladsfirma på Troensevej i Aalborg Øst.

Branden giver en kraftig røgudvikling og kunne ses på lang afstand.

Omkring fem brandkøretøjer samt en stigevogn arbejder lige nu på stedet for at få ilden under kontrol. Slukningsarbejdet er omfattende og er fortsat i gang, hvor flammerne har nået taget på den store bygning.

Første melding lød på brand i en pavillon, men flammerne har hurtigt udviklet sig og bredt sig til en større del af området.

Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget branden, og om nogen personer er kommet til skade.

Læs også: Alvorligt færdselsuheld lukker vej helt: ‘Politi og redningsmandskab arbejder på stedet’