Stort drama i dansk farvand: Fisker mister kropsdel

Onsdag aften udspillede der sig dramatiske scener på en fiskekutter. Her måtte en fisker reddes i land af en helikopter, efter en smertefuld hændelse, der endte med at koste ham en kropsdel.

En ulykke på en fiskekutter onsdag aften, endte med at have alvorlige konsekvenser for en fisker, der befandt sig omkring 45 kilometer fra Hanstholms kyst.

Efter ulykken blev manden hentet af en helikopter fra Joint Rescue and Coordination Center, der er en enhed i Nationalt Maritimt Operationscenter.

(Artiklen fortsætter under billledet)

Arkivfoto taget fra Hanstholm kyst.

“Jeg kan se, at han er blevet fløjet direkte til sygehuset i Aalborg,” siger den vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter til Nordjyske.

Ifølge B.T. kostede ulykken fiskeren det ene ben, da det blev fanget i en garntromle.

“Det er et barsk liv,” siger Stig Olsen, der er vagthavende på Forsvarets Operationscenter.

“Jeg kan bekræfte, at vi har været derude og at lægen har amputeret benet,” lyder det om konsekvensen af den forfærdelige ulykke.

Til mediet bekræfter vagtchefen også, at den mandlige fisker ikke var alene ombord på kutteren.

Der er dog ikke yderligere information om fiskerens identitet.

Hans tilstand er også for nuværende ukendt.

Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, når ny information kommer frem.

Trafik spærret på Storebæltsbroen: Frygt for at mand hopper ud.