Nytårsdag 2025 tog Presse-fotos.dk afsted mod det krigsramte land Ukraine, hvor man skulle aflevere godt og vel 2600 kilo nødhjælp til den trængende befolkning. Få et helt unikt indblik i turen med dette afsnit af ‘Tættere på Virkeligheden’.
Den 1. januar kom kulminationen på flere ugers indsamling, oprydning og oppakning, da en del af Presse-fotos.dks medarbejdere tog turen til Ukraine.
Gennem længere tid var lokalbefolkningen, i og omkring den københavnske vestegn, blevet opfordret til at indlevere genanvendeligt tøj og komme med donationer, som kunne bruges til indkøb af nødvendigheder.
To varebiler var blevet pakket godt og grundigt, sådan at der var cirka 1300 kilo nødhjælp pakket i hver bil. Der var alt lige fra tøj og konserves til genopladelige energistationer. Hele 170 sække med tøj blev sendt afsted mod Ukraine.
Turen startede ved kontoret i Vallensbæk og gik derefter over Gedser-Rostock før man senere på dagen ankom til Berlin. Derfra skulle man køre mod den polske grænse, som man nåede nogle timer senere. Efter en køretur gennem Polen ankom holdet til den ukrainske grænse, hvor man måtte opholde sig et par timer, da der skulle gennemgåes en masse papirer og diverse sikkerhedstjek.
Godt 20 timer efter man havde trådt på speederen i Vallensbæk, var man nu ankommet til Lviv i Ukraine, som også har været hårdt ramt af krigens rædsler.
Krigens rædsler
Der var smil og glade dage, da de to varebiler ankom til stedet, hvor det hele skulle afleveres. Det er en hårdtprøvet ukrainsk befolkning, som var lykkelige over udsigten til den store hjælp, der ankom i varebilerne.
For holdet fra Presse-fotos.dk blev det også en meget følelsladet omgang, da man pludselig stod midt i et land, hvor man ikke var i tvivl om, at de altså stod midt i en krig med en af verdens mægtigste militære nationer.
De havde da også kun været i Lviv kort tid, da de fik syn for sagen om den barske virkelighed, da byens luftalarm pludselig lød og de måtte søge tildækning i kælderrummet.
På de fire dages besøg nåede Presse-fotos.dks udsendte medarbejdere at høre luftalarmen hele fire gange.
Helt tæt på virkeligheden kom de, da de besøgte en gravplads og mindested for nogle af de faldne soldater, som har mistet livet i kampen mod russerne.
Interview med sårede soldater
Presse-fotos.dk fik en snak med to soldater, som stadig har livet i behold, men som er blevet hårdt såret under kampene mod de russiske soldater.
Her kan du få et unikt indblik i tankegangen hos nogle der har kæmpet i krigen, hvad den kan betyde og hvordan det hele startede, da resten af verden pludselig kunne se i nyhederne, hvordan russerne havde indledt en offensiv mod deres ukrainske naboer.
“Da jeg kom hjem om aftenen vidste jeg, at krigen snart ville starte. Klokken halv fem om morgen blev jeg vækket af et opkald – krigen var begyndt”, Nazar Vikhoppen tidligere ukrainsk soldat.
Nazar Vikhoppen var med i krigen i de første tre uger inden han blev hårdt såret under kamp. Han skal nu sidde i en kørestol resten af sine dage.
Nazar var på vej mod fronten, da han pludselig befinder sig under en masse murbrokker, hvor han godt vidste hvad klokken var slået.
“Jeg tænkte, at jeg var i helvede”, Nazar Vikhoppen.
Se meget meget mere og få et helt unikt indblik i det krigsramte land ved at se afsnit 13 af ‘Tættere på Virkeligheden’.
Hvis du vil se mere til ‘Tættere på Virkeligheden’ kan du se seneste afsnit her.