Så du det? Fantastiske farver på nattehimlen i Danmark

Nordlys i Danmark
Nattehimlen lyste op i alverdens farver - og det kan opleves igen.

Et sjældent, men stadig mere hyppigt fænomen oplyste den danske nattehimmel i de sene timer onsdag til torsdag – Nordlys i Danmark. Du kan sagtens være heldig at opleve det igen.

De karakteristiske grønne og lilla bånd dansede over himlen. For dem, der kiggede op på det rigtige tidspunkt, var det et syn, man sent vil glemme.

Fænomenet, der normalt forbindes med Norge, Island eller Finland, blev i nat observeret flere steder i Danmark. Og ét sted fik en af Presse-fotos.dks fotografer nogle billeder af fænomenet.

Det var nemlig på Fyn, nærmere bestemt i Glamsbjerg. Men nordlyset kunne ses i hele Danmark. Billederne viser en himmel badet i farver – et resultat af øget solaktivitet, der skaber mulighed for at opleve nordlys i Danmark – langt syd for polarcirklen.

Se billederne nederst i artiklen.

Hvorfor ser vi nordlys oftere i Danmark?

‘Nordlys forekommer dagligt i de polare områder, for eksempel i Nordskandinavien, Island og Grønland, og ses især i timerne omkring lokal midnat og i vintertiden, hvor der er flest mørke timer’

Sådan skriver DMI på deres hjemmeside.

Selvom nordlys i Danmark længe har været en sjældenhed, tyder meget på, at det er ved at ændre sig. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut skyldes det stigende antal observationer en periode med øget solaktivitet, som forventes at kulminere omkring 2025. Det øger chancerne markant for at opleve nordlys – også på vores breddegrader.

Nordlys opstår, når ladede partikler fra solen rammer jordens magnetfelt og kolliderer med atmosfæriske gasser – det skaber lysglimt og bølger i grønne, røde og lilla nuancer. Under de rette forhold kan det ses langt fra polerne, og flere danskere har derfor fået en forsmag på noget, mange ellers rejser langt for at opleve.

Fang det næste nordlys

Vil du selv opleve nordlys i Danmark? Så gælder det om at finde et sted uden lysforurening, gerne med fri udsigt mod nord, og holde øje med varslinger om geomagnetisk aktivitet. Der findes flere apps og hjemmesider, der kan hjælpe med at forudsige, hvornår nordlys er synligt.

I nat skete det i hele Danmark.

Se billederne her:

En mand er i kritisk tilstand efter et voldsomt knivstikkeri i de tidlige morgentimer torsdag. En større politiaktion blev sat i gang, og intet blev sparet for at fange den mistænkte gerningsmand – hverken helikopterstøtte eller standsning af togtrafikken.