Torsdag morgen er politiet til stede ved en frisør, hvor man har spærret af efter en hændelse. Der ses massive skader på adressen og ifølge politiet undersøger man sagen.
“En hundevogn, en civil politibil og en efterforskningsleder er herude. Der er spærret af.”
Sådan lyder det torsdag morgen fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede ved det, politiet tilsyneladende behandler som et gerningssted.
Ifølge vores udsendte er der sket store skader på vinduesfacaden til en frisør.
Politiet oplyser, at der har været brand på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Jeg kan bekræfte, at vi er til stede dernede. Der har været ild i en frisørsalon, så vi er dernede sammen med brandvæsenet. Den er slukket, men vi er stadig til stede, siger vagtchef ved Københavns politi Anders Frederiksen til Ekstra Bladet.
Videre oplyser vagtchefen, at man nu arbejder på undersøgelser, der skal fortælle, hvordan branden på Valby Langgade i Valby er opstået.
Billeder fra stedet viser, at politiet har trukket afspærringsbånd på tværs af hele frisør-butikken, mens der er flere mindre huller i facaden og et stort hul i glasdøren.
Ifølge vores udsendte ligner hullerne i ruden til forveksling skudhuller. Det er dog ikke noget politiet nødvendigvis mistænker.
‘Det er muligt, at ruden er forsøgt ødelagt for at antænde branden, men det er fortsat uvist, og det skal vi undersøge nu,’ siger vagtchefen til Ekstra Bladet og tilføjer:
‘Vi har ingen formodning om, at der er blevet anvendt skydevåben, tilføjer han og oplyser, at der ikke var nogle personer til stede i frisøren.’
I forbindelse med hændelsen har Valby Langgade både været spærret, mens også en gruppe beboere er blevet evakueret.
De er dog igen vendt tilbage til deres hjem, ligesom vejen er genåbnet.
Politiet fik anmeldelse klokken 06.40.
Det er ikke mere end tre dage siden, at et knivstikkeri fandt sted, ikke i præcis samme område.
Den sag kan du læse mere om herunder:



