To busser er onsdag morgen stødt sammen i trafikken. Både politi og ambulancetjeneste er rykket ud til uheldet
Et højt brag skærer gennem morgentrafikken, da en bus kører hårdt ind i bagenden af en anden. Ruderne i den bagerste bus splintrer, mens chaufføren stiger rystet ud. Kort efter ankommer politiet og brandvæsenet til stedet.
Sådan så scenen ud onsdag morgen, da to busser pludselig var involveret i et færdselsuheld, og flere passagerer måtte se langt efter næste afgang.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Uheldet er sket på Vigerslev Allé i Valby, hvor en af de velkendte blå-hvide Vinkingbusser var kørt ind i en gul bybus.
Særligt Vikingbussen fik store materielle skader, mens Københavns Politi sammen med ambulancetjenesten få minutter efter sammenstødet ankom til uheldsstedet blandt andet for at tilse de inoverede parter.
“Men tilsyneladende er ingen heldigivis kommet til skade,” oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
De to busser kunne efter uheldet ikke køre videre, og derfor måtte passagerer afvente næste afgang.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder omkring, hvorfor uheldet er sket.
Københavns Politi bekræfter senere, at der ikke er sket personskade under uheldet.



